Spring over
Danmarks hyggeligste outdoor-shop
Danmarks hyggeligste outdoor-shop

EVENT - Plantevandring og skovbad med Plantepressen Søndag d. 21. April kl 9.30 - 13.00 ca.

Mærke: Naturfolk.dk
399,00 kr
Hurtig levering
Gratis fragt ved køb over 1000,-

Plantevandring og skovbad med Plantepressen

Søndag d. 21. April kl 9.30 - 13.00 ca 

Pris 399,- Kr

Kom med til en skøn dag dedikeret til at mærke vores naturforbindelse. Vi skruer ned for tempoet og op for nærværet i en kombination af sansning, formidling, meditation, stilhed og natur, i lokalområdet omkring Bøllingsø.

Vi mødes ved tipien og starter dagen med en naturmeditation, hvor vi vækker vores sanser og skaber nærvær. Herefter går vi af sted på en plantevandring, hvor vi vil kigge nærmere på nogle udvalgte urter. Vi taler om spiselighed, medicinske egenskaber og folketro.
 
Undervejs gør vi ophold og holder en te-ceremoni. Her kommer vi til at vende fokus indad med guidede meditationer, hvor vi tager vores sanser i brug til at opleve naturen omkring og i os. 
Med udgangspunkt i naturen, vejret og vores sanser skal vi lades op indefra og finde jordforbindelse. Dine skuldre vil få rig mulighed for at sænke sig og dit åndedræt finde dybere, og du vil derudover få inspiration til at bruge naturen som dit anker til mere ro og fokus i din hverdag.
Vi slutter af i tipien igen med lækker bålmad. 



Om Emma fra Plantepressen

Din guide på turen er Emma fra Plantepressen. Emma er uddannet inden for bioteknologi, bæredygtighed og klima. Derudover har hun gennemført et årsforløb i dybdegående meditationspraksis og har som certificeret yogalærer flere års undervisningserfaring i både yoga og meditation. I de peruvianske Andesbjerge har hun gennemgået de indledende initieringer med Q’ero shamanerne, hvor forbindelsen til naturen er i fokus.

Sammen med sin mand, Frederik, driver hun den lille fynske virksomhed Plantepressen. Plantepressen tilbyder naturformidling i forskellige formater med naturforbindelsen som omdrejningspunkt. Sanketure, svampeture og kurser i planter og alt relateret til menneskets forhold til og brug af planter.

"Vi guider naturoplevelser gennem levende fortællinger, en sansende tilgang og naturligt nærvær. Vi elsker at nørde den nyeste forskning om planter, men undersøger også altid folketroen og kulturhistoriens brugbare viden. Vi formidler ikke blot til dig - vi vil have dig med i oplevelsen - ved at smage, røre, dufte og undersøge naturen omkring os."
-Emma og Frederik, Plantepressen

-------

HUSK : Vi skal  både skal være i en tipi med bål, og ude i naturen, så tag tøj på og med, som kan tåle røg og passer til vejret -  hellere for meget end for lidt.

 Medbring : Medbring en kop til teceremonien, notesbog og pen, vandflaske  et tæppe -og hvad du ellers skal hvad med for at have det rigtig godt og hyggeligt.

Vi glæder os til at se dig


De bedste hilsner
Emma & Naturfolk.