Spring over
Danmarks hyggeligste outdoor-shop
Danmarks hyggeligste outdoor-shop
7 ting vi glæder os til i oktober måned

7 ting vi glæder os til i oktober måned

Vi er pjattede med efteråret. 

Skoven forvandler sig fra grøn til rød og muligheden for bål + kakao er i top! 

Hér får du vores "det kunne vi gøre"-liste (vi gider nemlig ikke lave to do-lister - de lugter langt væk af dårlig samvittighed). 

- Sanke: vi skal ud og plukke æbler, finde nødder og selvfølgelig svampe. Oktober er højsæson for vores yndlingssvamp: Tragtkantareller. 

- Presse æbler:  vi får for mange æbler til at kunne æde os igennem, så vi bruger en hel weekend på at presse en god portion, som blive frosset ned i gamle plastdunke. 

- Lav saft: det bedste er at ta' en omgang æblesaft op af fryseren - tilsætte krydderier, og nyde en varm æblemost-agtig drik. Eller måske tilsætte noget æblesaft til vores hjemmelavede hyldebærsaft (som vi begge stadig ikke helt har vænnet os til). 

- Dekorer med naturen: når man nu alligevel er ude i naturen, så ta' en kurv og saks med. Det vrimler med nedfaldne blade, kogler og nødder, som altsammen pynter så fint i en dansk efterårsstue. 

- Lav et bål: Alt er federe omkring et bål - samtalerne og maden. Det hele! Vi elsker at tænde et bål om aftenen, og nyde mørkets frembrud. Ta' et par skind med ud i haven, og en kop kaffe - så er der skruet helt op for nordisk hygge. 

- Øv dig i at gå analog:  oktober mærker man for alvor at dagene bliver kortere, og vi øver os i at lægge serier og telefoner på hylden, for i stedet at høre god musik, finde en ny bog og nyde samværet på den analoge måde. Hvis koncentrationsevnen driller lidt kan man også prøve noget lydavis eller lign - vi vil gerne slå et slag for Zetland, der hver dag udgiver virkelig spændende nyheder. 

- Bage kanelsnegle: Duften af kanel og smør er indbegrebet af efterår for os, så vi bager en omgang snegle og spiser dem lune. I stedet for kanel, kan du skifte ud med kardemomme. Det bliver lidt mere friskt og krydder-agtigt!

 

Tidligere artikel Weekend i efterårets tegn
Næste artikel Klargør din have til de kolde måneder

Tilføj en kommentar

Comments must be approved before appearing

* Krævet felt