Spring over
Danmarks hyggeligste outdoor-shop
Danmarks hyggeligste outdoor-shop
Opskrift: Lav æblemuffins over bål

Opskrift: Lav æblemuffins over bål

Vi har talt om Petromax Muffinpan 400 gange - men det er fordi den er så super god til dig der er ny ude i bålmad. Den kan nemlig bruges til alt fra æggekager, lækre brød over til kager. Meget let st anvende og der er mad til alle på samme tid (super fedt, hvis du har små, sultne bjørne på matriklen). 

Hér får du Marias æblemuffins - en noget våd dej, hvor vi halvvejs vender den så småt hævede muffin om, og steger den fra toppen. På den måde bliver kagen godt bagt - dog vinder den nok ikke en bagedyst rent visuelt. 

Du skal: 

Blad følgende: 

160 g mel

1 tsk bagepulver

1 tsk vaniljesukker

1,5 tsk kanel

100 g sukker

Herefter drøner du 100 g smeltet smør i blandingen, sammen med 1/2 dl mælk og 2 æg. 

Skær 1 æble i tern og bland i, og hæld nu hele molevitten over i hver deres "rum" i panden, som du lige har smurt med en smule smør eller olie inden (ikk alt for meget). Du fylder hvert rum ca 2/3 op, og så er det bare at bage løs over flammerne.

Når kagen ser ud som om den er hævet lidt og den er fast nok til du tør vende den (med f.eks. en bålgaffel) så gør du det. Kagerne skal nok ca bage 15 min, og husk nu at holde afstand ml pande og flammer. 

 

 

Tidligere artikel Sanketid
Næste artikel Overnat i det fri

Tilføj en kommentar

Comments must be approved before appearing

* Krævet felt