Spring over
Spar 20% på ALT Nordisk - 20% på alle bøger - 25% på Tufte
Spar 20% på ALT Nordisk - 20% på alle bøger - 25% på Tufte
Træer i skoven #2 - Bøgetræet

Træer i skoven #2 - Bøgetræet

I denne serie af små artikler introduceret vi de forskellige træer som vi omgiver os med i Danmark. Vi bor i en bøgeskov, og derfor var det oplagt introducere de store kæmper, som hvert forår skinner lysegrønt i dalen, hvor vi bor. 

Bøgetræet kom til Danmark i bondestenalderen, og har siden indtaget landskabet, hvor den vokser grundet den brede, lystætte krone (i sommeren kommer kun 2% af sollyset ned til jorden). 

Kendetegn

Bøgen vokser relativt hurtigt, og skyder op med flotte, ranke stammer. Kronen består også af en række kraftige afstikkere, og når vi nærmer os 1 maj. står bøgeskoven helt lysegrøn og lukker af for sollyset i skovbunden. 

Bøgeblade der lige er sprunget ud smager rigtig lækkert, men de bliver hurtigt slatne, så lad være med at plukke en pose og ta' med hjem. Smag på det, når du står i skoven og nyd smagen af forår og skov. 

Bøgetræets stamme er hård som bare pokker, og meget rank. Barken ler tynd, grålig og ret glat og ligner lidt elefanthud, især når det regner og vandet løber nedad. 

Et bøgetræ kan snildt blive op til en 40 M og 350 år, hvis ellers man kan holde nallerne fra at fælde kæmperne. 

Træet frugt

Bøgetræer sætter bog - en lille frugt, som fugle, mus mm er pjattede med. Ca hvert 4. år er der såkaldt Oldenår  - og hér sætter træer ekstra meget frugt. Sådan et år var 2019, og hvor grenene var tunge af bog. 

 

Tøndersvamp på bøg

Bøgen bliver ved en vis størrelse af og til angrebet af Tøndersvamp (en nedbrydersvamp), og når dét sker, vil stammen før eller siden give efter og knække højt oppe (10 M er ikke usædvanligt).

Den bestående, svampebefængte stamme er et meget smukt syn, med Tøndersvampens "hove" som sidder rundt omkring. Sådan en smårådden stamme er fantastisk - både for uglerne som kan finde på at flytte ind i hulrum, men også for insekter og andet godt. 

 

Bøg & fremtiden

Bøgetræerne vil fint kunne modstå temperaturstigningen som vi kommer til at opleve i klimaet, men vil være lidt presset over de hér lange tørkeperioder, som vi har oplevet et par år i træk. 

 

Tidligere artikel Overnat i det fri
Næste artikel Træer i skoven #1 - Douglasgran

Tilføj en kommentar

Comments must be approved before appearing

* Krævet felt