Spring over
Spar 20% på ALT Nordisk - 20% på alle bøger - 25% på Tufte
Spar 20% på ALT Nordisk - 20% på alle bøger - 25% på Tufte
Træer i skoven #1 - Douglasgran

Træer i skoven #1 - Douglasgran

I denne lille serie af artikler fremhæver vi en række af de træer som vi dagligt støder på i skoven - i vores første artikel er det den store Douglasgran, som vi gerne vil fortælle om. 

Douglasgranen er hurtigtvoksende grantræ, som er let at kende på især dets kogler, der har lange dækskæl - vi synes lidt det ligner en pjusket egernhale. 

Douglasgranen kom til Danmark fra Nordamerika via England i midten af 1800-tallet, og er et stormfwsttræ som både vokser hurtigt og bliver ret gammelt (hvis det ikke fældes for tømmer). 

Træet rammer let 50 meter i højden, og du kan kende unge træer på dels højden, men også en grønlig, harpiksfyldt bark, som med alderen forvandler sig til en skorpet bark (se billede). Nålene på benene er desuden også letgenkendelige - de stritter til alle sider, som på en flaskebørste, og så er nålene bløde at røre ved. 

Nye skud udsender futoncider (altså duftstoffer), som er citrusagtige, og det sender humøret helt i vejret når du får forbi. Kombo'en af citrus og harpiks er svær at stå for - og forskning viser faktisk at netop de naturlige olier som ophober sig i grantræer, har en positiv effekt på vores helbred og humør. 

 

 

I vores skov står Douglas'erne ofte plantet langt skovvejen - helt sikkert fordi træet har et hjerneformet rodnæt, og dermed ikke vælter så let som andre grantræer. 

Veddet bruges ofte som tømmer - bl.a. til gulvplanker, samt skibsmaster mm. Det kan være ret knastet, hvilket kan besværliggøre bearbejdning af træet, og dermed også sende prisen for træet nedad.

Hvis du gerne vil ha' et godt opslagsværk (foruden din telefon) med i skoven, anbefaler vi Gyldendals Træer & Buske.  

 

 

Tidligere artikel Træer i skoven #2 - Bøgetræet
Næste artikel Bålmad for begyndere

Tilføj en kommentar

Comments must be approved before appearing

* Krævet felt